Af og til optræder jeg sammen med en sanger eller en violinist
Nanna Clara Josef Johannessen, alsidigt sangtalent
Sopran, privat uddannet af Ikuyo Sato, Tonny Landy og Maria Parazzini (Pesaro, Italien)
Nanna er scenevant i mange genrer: Hovedroller i musicals på Gellerupscenen, folk-rock i Århus Festuge, jazzkvartet med bl.a. Finn Odderskov og Per Folke. Har sunget ved klassiske og folkemusikmusikalske festivaller rundt omkring i Europa, bl.a. udsendt af og repræsenterende Århus Kommune. Har desuden i en årrække været tilbagevendende solist ved "Spillemandsmessen" i kirker overalt i Danmark.
Det er dog specielt inden for Den danske Sangskat og som solist i Kirkekoncerter, at Nanna evner at tryllebinde sit publikum.
Til mit akkompagneret vil hun synge en række velkendte ”hits”, bl.a. fra
den danske Sangskat (fra folkeviser over Weyse til Carl Nielsen-sange) samt fra opera/operettescenens verden: Plaisir d’Amour, Lascia ch’io Pianga, O, mio Babbino caro, Viljasangen, Musens sang, Hi Lili, hi lo, Edelweiss mfl.
Pia Nygaard er primært folkemusiker.
Hun er oprindelig uddannet på konservatoriernes folkemusikline og har mange års erfaring i at underholde folk både med sin klare sangstemme og sit overbevisende violinspil. Optræder hyppigt med de forskellige grupper, hun indgår i. Underviser i violinspil på Skanderborg Musikskole
Stine Elbæk Gomard er både sanger og violinist
- med diplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium.
Hun har forlængst slået sit navn fast i det danske musikliv. Både som sanger og violinist spænder hun genremæssigt bredt – ligefra roller på operascenen til "stehgeiger" for Gjernspillemændene; så det er op til foredragsarrangøren at vælge, om hun skal synge eller spille wiener/operettemusik, viser/salonmusik, den danske sangskat, kirkeligt repertoire eller lidt af hvert.
Elena Tolmachova er violinist
- med diplomeksamen fra Musikkonservatoriet i Kiev, også i fagene bratsch og klaver.
I Danmark uddannelse med sang og orgel på Vestervig Kirkemusikskole.
Freelance violinist: spiller til forskellige arrangementer bl.a. kirkekoncerter. Er assistent i Silkeborg Kammerorkester.
Organist i Gjern kirke og fast musiker ved Dallerup, Voel og Svostrup kirker.
Maria Bordinggaard Ghahremani er sanger
- med diplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium.
Udover sin omfattende free-lance virksomhed er Maria kirkesanger Hammel Kirke.
Desuden er hun ansat som lærer ved flere musikskoler (Favrskov og Ikast).
Stine Hannibal er violinist
- med diplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium.
Men hun kan mere end det, man lærer på Konservatoriet:
Optræder sammen med mig, når emnet er Wienermusik eller lettere klassisk
og sammen med Lis Sørensen, når denne afholder sine koncerter.
Jette Rosendal er både sanger og violinist
- med diplomeksamen i begge fag fra Det jyske Musikkonservatorium.
og har forlængst slået sit navn fast i det århusianske musikliv - både som sanger og violinist. Genremæssigt spænder hun bredt – så det er op til foredragsarrangøren at vælge, om hun skal synge eller spille wiener/operettemusik, viser/salonmusik, den danske sangskat eller lidt af hvert.
Læs mere om Jette Rosendal på www.jetterosendal.dk
|