Forside

Er han go'?
Har optrådt hvor?
Hør ham spille

Fællessang:

- Den danske Sangskat

- Muntre gamle viser

- Wienermusik

- Julestue

Huskoncert

- Små klassiske Perler

- Mormors Favoritter
- i kirken

m/Sanger ell. Violinist

Folkedans for alle:

-Lanciers

-Ryste-sammen-dans

Dansehold i Lading

Højskoleaften
...eller -eftermiddag
- i sognegården
- i lokalcentret
- i virksomheden


CV

Udgivelser

Priser / Kontakt

 

Test Festlige

 

Test Festlige

FOLKEDANS - ÅRHUS - FAVRSKOV

30. sæson !

Da holdet var kommet ned på kun 31 betalende dansere, og da kommunen hverken har villet yde tilskud til lokaleleje eller lærerløn, kunne økonomien ikke længere løbe rundt, og vi måtte derfor desværre træffe den tunge beslutning at lukke holdet ned fra maj 2019!

Lokaletilskud ville man, allerede i sin tid,kun give, hvis vi accepterede at danse i gymnastiksale, skiftende steder i kommunen, og lærerløn ville man kun give tilskud til, hvis der udelukkende blev undervist i danske folkedanse!

Siden 1988 har jeg ledet et mix af forskellige danseformer
altid hver anden mandag i ulige uger! i Lading Forsamlingshus.
Viborgvej 882, udfor Lading Sø, 15-20 min. i bil fra Århus, fine parkeringsforhold,
fine busforbindelser fra og til Århus; buslinie 114 til døren; se evt. KORT

Lading, javist - men folk kommer fra hele Stor-Århusområdet.

Der danses fra 19.30 til 22.00 7 gange i forårssæsonen 2019

Forårssæsonen 2019 starter mandag d. 14. januar
Derefter danses alle mandage i ulige uger, frem til og med d. 8. april

Dansemandagene bliver da: 14. og 28. januar, d. 11. og 25. februar, d. 11. og 25. marts
Den 8. april kl. 18.30: Sæsonafslutning. Kaffepausen udvides til 1 ½ time,
så der bliver tid til fællesspisning, fællessang og underholdning af forskellig art.


Interesserede er altid velkomne til en gratis og uforpligtende prøvegang.
(gerne forhåndstilmelding på 8694 8070 – men ellers mød bare op! - dog ikke d. 8. april)
Man kan sagtens hægte sig på; dansene er ret nemme, men gennemgående kvikke!

Klik her for at se 8 små klip med "parvis-i-kreds-danse" - såkaldte "mixers" -
som blot er én af de danseformer, vi dyrker. (Optaget på en ganske alm. danseaften)


Mixerdans (Cirkassian Circle eller lign.)

Som regel er vi omkring omkring 35 deltagere.
Kønsfordelingen er nogenlunde ligelig.
Ikke noget med dragter og opvisninger.
Vi danser for at more os og få rørt os.
Ikke seniordans, men dans for folk, der kan lide danse med lidt fart over feltet.
Vi bruger ikke tid på de sværere trin, men danser enkle og letlærete trin, ofte bare gangtrin.
Ej heller bruger vi megen tid på indviklede forløb. Det skal fungere her og nu.
I stedet for spillemand danser vi til autentiske lydoptagelser fra mange forskellige lande.

Læs evt. om danselederen Claus Jørgensens baggrund her og hans folkedanseudgivelser her. Kontaktoplysninger her



Balkandans (i én stor kreds; ikke parvis)

Mens nogle af vore danse er holdets "gamle favoritter", prøver vi også nogle nye danse hver gang.
Som navnet "Square-Dansk" antyder, har vi flere slags folkedans på programmet:

1) Danske folkedanse: Overvejende nemme danse, der fungerer eller er tillempede til at kunne fungere i en stor kreds (a la "Familesekstur"). Selvfølgelig danser vi også kvadrilledanse og enkelte pardanse, uden at ofre for megen tid på valse- og hopsatrin.

2) Traditionel amerikansk squaredance: Både "squares" (=kvadriller), "contras" (parvis rækkeopstilling) og "mixers" (danse i stor kreds med ”indbygget" partnerskift).

3) Andre danseformer: Vi starter oftest aftenen med et par ganske nemme "Balkan-danse", kredsdanse fra f.eks. Jugoslavien, Rumænien eller Grækenland, evt. Israel.


4) Derudover en lang række andre sjove, ældre og nyere folkelige danse fra mange forskellige vesteuropæiske lande. Mest mixers; lejlighedsvis danser vi dog Lanciers.

Vi holder kun én pause i aftenens løb: En halv time omkring bordene, hvor vi får serveret kaffe/te (inkluderet i prisen) og hygger os med snak, grin og evt. fællessang.


Polonaise = Big Set

Nogle deltagere kommer naturligvis fra lokalområdet, men de fleste kommer langvejs fra, navnlig fra Århus, da vi vist er det eneste sted i hele regionen, hvor danserepertoiret består af de bedste og sjoveste danse til den lifligste musik fra både Danmark, Amerika og en lang række andre lande!

Da holdet kun møder hver 14. dag, bliver vi aldrig ”danseeksperter”. Derfor er det nemt for ”udefrakommende” at ”hoppe på” holdet. Nye deltagere vil altid være meget velkomne. Også inde i sæsonen (til reduceret pris).

Sidste danseaften i hver sæson holder vi fest med spisning, glade fællessange og musikalsk underholdning mv.
Når der er stemning for det, arrangeres hvert forår en fælles udflugt med madkurv i vores smukke omegn.

Lading Forsamlingshus ligger på Viborgvej 882, 17 km fra Århus. Se KORT: Klik her
Bus til døren; gode parkeringsforhold.

Prisen er 350 kr.for forårssæsonenens 7 gange. Både fordi vi også danser "udenlandsk" og fordi vi ikke vil henvises til at danse i en eller anden tilfældig gymnastiksal i Hammel, men foretrækker vores hyggelige gamle forsamlingshus i Lading, vil Favrskov Kommune ikke yde tilskud hverken til lokaleleje eller lærerløn (danselederen får alm. aftenskoletakst). Holdet er derfor oprettet under den uafhængige "Lading-Fajstrup Aftenskole" v/ bestyrelsesformand Børge Sørensen, telefon 8694 9040.