Med udgangspunkt i den sangbog, der er til rådighed synger vi en række sange.
Igennem 40 år har jeg udviklet måder at spille på, som får folk til at synge med!
Hvor sangbøgerne ikke slår til, medbringer jeg løsblade med sangtekster.
Hyggeligt og uhøjtideligt fortæller jeg om baggrunden for de sange, vi synger.
(Ofte gemmer der sig sjove og overraskende historier bag de kendte sange.)
Afvekslende spiller jeg evt. lyttemusik på klaveret. Repertoire: se Huskoncert

Vælg mellem følgende emner:

Den danske sangskat
Fra folkevise til højskolesang. Vore kendte og elskede sange.
Da området er stort, foreslås det afgrænset til et eller to af følgende emner:

Årstids-sange: Forårssange, sommersange, efterårssange eller vintersange.
Kærligheds-sange: Fra ”Jeg kan se på dine øjne” til ”Glemmer du, så husker jeg”
Danmarks-sange: Fra ”Der er et yndigt land” til ”I skovens dybe stille ro”
Sange og evt. salmer som vi sang i skolen for 50 år siden.

Seniorsangbogen: Specielt omkring denne sangbogs indhold af sange, der var højst populære i seniorernes ungdom, men ikke vil være at finde i nutidige sangbøger.

Den ny højskolesangbog: Specielt om de ældre og nyere sange, der ikke har stået i tidligere udgaver af Højskolesangbogen samt om selve Højskolesangbogens historie.

Julestue (evt. m/sangerinde)
Vi synger de gode gamle julesange + enkelte nyere, hører en god julehistorie, lidt julemusik på klaveret samt lidt om baggrunden for julens sange og traditioner.

Wienermusik og operettemelodier (evt. m/violinist)
Vi synger, lytter til og hører historien bag 150 års iørefaldende valsemelodier fra balsal, operette og film: "An der Schönen blauen Donau", "Wien, du Stadt meiner Träume", Enkevalsen og Kærlighedskarrusellen samt danske sangvalse som Skamlingsbanken, Gyldenlakken og ”Den spillemand snapped’ fiolen fra væg”.

Viseaften (-eftermiddag)
Muntre og velkendte sange fra film og revy, 1950’er-schlagere, sømandsviser samt populære svenske viser (Bellmann, Visen om de 18 svaner, Byssan Lull, Den första gång jag så dig m.fl)

De allerede omtalte genreområder har jeg også samlet i tre “buketter”, der centrerer sig om hver sin tidsepoke:

1800-tallets udødelige sange og melodier (og evt. salmer)
Nogle er næsten gået i glemmebogen, som ”Husker du i Høst”, ”Flyv fugl. flyv” og ”Ak, kæreste Hr. Guldsmed”, mens andre stadig er ”hits”, som f.eks.: Weyses morgensange, Nationalsangen, ”Hist, hvor vejen”, ”Jeg elsker de grønne Lunde”, ”Nu falmer Skoven” – for slet ikke at tale om Strauss og Lumbyes udødelige toner.

Mellemkrigstidens sange og melodier
Skønt ukendt musik for de fleste yngre, husker ældregenerationen hver en tone i en lang række af 1920- og 30-vernes "hits", som f.eks. ”Gylden sol”, ”Der er lys i lygten lille Mor”, ”Solskin kan man altid finde”, "Tango Jalousi" osv. Også de gamle film- og operettemelodier (Sommer i Tyrol) vil indgå, og vi kommer naturligt omkring navne som Kai Normann Andersen, Carl Nielsen og Jeppe Aakjær.

Efterkrigstidens gyldne schlagermelodier
Med "Melodi Grand Prix" og ”GIRO 413” opstod en ny musikkultur i 1950-ernes Danmark – til nogles jubel og andres forargelse. Vi vil høre om, lytte til og synge med på en bred buket af både gamle døgnmelodier som f.eks. "Solskin ombord", "Oppe på bjerget", "Lille mor", "Solitudevej", "Den glade vandrer", "Her i vores hus er glæde" og snart-klassikere som "Fløjlsgræs" og "Den blå anemone".

FÆLLESSANG – SANGAFTEN eller –eftermiddag

FÆLLESSANG – SANGAFTEN
eller –eftermiddag