Udgivet på det netbaserede musiktidskrift: Publimus
VALSENS FOR TIDLIGE 2-SLAG. En artikel om hvor frit 1800-tals-musikere sansynligvis forholdt sig til noderne. Spillede Chopin fx sine egen valse og mazurkaer præcis, som han noterede dem? Eller med rytmiske udsving fra takternes 3 lige lange slag, som ikke lader sig notere med noder. 9000 ord. Publimus, 2021. Klik for at se essayet.
Trykte udgivelser
NODER, RYTMER OG TONER. Lærebog i hørelære (Wilhelm Hansen 1969).
Elementær musikteori, rytmelæsning og bladsang, bygget op omkring folkemelodier og kanons.
På trods af sin alder, er denne bog stadig udbredt og kan stadig købes.
UMBA-klaver 1. Akkord-akkompagnements-skole (WH 1976).
53 melodier, bygget over én akkord. Anvisninger på akkompagnementsmåder og sammenspil.
UMBA-klaver 2. Sideløbende eller efterfølgende videreførelse af UMBA-klaver 1 (WH 1977).
60 melodier, bygget over to akkorder. Flere anvisninger på akkordspillemåder og sammenspil.
Filosofien bag UMBA.klaver: Motorik, rytmebevidsthed og spilleglæde skal komme før nodelære.
UMBA-klaver 2
Ska’ vi spille klaver (1). En alternativ klaverskole (WH 1979).
Blev efter forlagets ønske omarbejdet til:
Rasmus Modsat 1. Klaverskole til solo- og gruppeundervisning (WH 1982).
89 tre-tonige melodier. Venstre hånd har også kun 3 toner at ”administrere”. Men i alle tonearter.
Rasmus Modsat 2. Sideløbende eller efterfølgende videreførelse af Rasmus Modsat 1 (WH 1982).
131 fem-tonige melodier. Venstre hånd også 5-tonig. Tillige anvisninger på ”flerhændig” udførelse.
I begge hefter har ca. halvdelen af mel¡odierne basgangen udskrevet med noder, i de øvrige melodier tilføjes basgangen efter nogle enkle regler og akkordangivelser - med sigte på gehør/becifringsspil.
Filosofien bag Rasmus Modsat: Kende klaveret, kunne kontrollere egen puls og ”styre” begge hænder før nodelæren påbegyndes.
Det store antal få-toners melodier tilsigter klavirturfortrolighed (blindspil) i alle tonearter.
Fast puls, sikkerhed, god nodelæsning og musisk overblik opøves tillige gennem rigeligt spillestof.
Rytmefigurerne indlæres via korte remser, som eleven kan genkalde sig ved øvningen hjemme.
Skrækken for ”sorte tangenter” afværges ved, at forløbet startes med at improvisere på disse.
Becifrings- og gehørsspil (åbne øret/fingerautomatikken for modstemme/basgang) fra første færd.
Eleven bør motiveres af at det ”lyder af noget” og at der kan etableres sammenspil lige fra starten.
Rasmus Modsat 2
SKA’ VI DANSE jugoslaviske folkedanse 1. 7 dansebeskrivelser (WH 1977).
SKA’ VI DANSE jugoslaviske folkedanse 2. 6 dansebeskrivelser (WH 1977).
SKA’ VI DANSE jugoslaviske folkedanse 3. 6 dansebeskrivelser (WH 1977).
Dansene i disse tre hefter indeholder både nemme og lidt sværere danse. Alle uden partner.
Der er becifrede noder til alle dansene samt illustrationer forestillende jugoslaviske miljøer.
Hefte 1. indeholder tillige en gennemgang af et stenografisk notationssystem for dansetrin.
Musikken er indspillet på 3 små LP-er af gruppen Mila Mamo.
SKA’ VI DANSE danske folkedanse 1. 14 dansebeskrivelser (WH 1979).
SKA’ VI DANSE danske folkedanse 2. 14 dansebeskrivelser (WH 1981).
Dansene er både beskrevet i overleveret form og som forenklet version i en stor kreds uden par.
Der er becifrede noder med ekstra tomt nodesystem til egen tilføjelse af 2. stemme eller basgang.
Hefte 1 har desuden en gennemgang af begreber, trin, fatninger og opstillinger.
Desuden et afsnit om folkedansens historie samt dansebeksrivelse til ”Marchlegen”: Polonaise.
Musikken findes på kassettebånd. 1. hefte med Hedebospillemændene; 2. med ”Jydsk på Næsen”.
SKA’ VI DANSE og synge 1. 10 enkle korsatser med tilhørende danse (WH 1981).
SKA’ VI DANSE og synge 2. 10 enkle korsatser med tilhørende danse (WH 1982).
Nemme korstemmer, satserne er udformet så de efter behov både kan udføres 2-, 3- og 4-stemmigt.
Mange af dansene/satserne er bygget over kendte melodier, heriblandt en del kanons.
SKA’ VI DANSE mixers 1. 14 kredsdanse med partnerskift (WH 1985).
SKA’ VI DANSE mixers 2. 19 kredsdanse med partnerskift (WH 1988).
Nemme danse fra mange forskellige lande. En del af dem kan tillige udføres uden partner.
Hefte 1 har desuden en udførlig gennemgang af danse-begreber, -trin, -fatninger og -opstillinger.
Hefte 2 har desuden anvisninger på, hvordan man selv kan konstruere en mixer.
Musikken findes på kassettebånd. 1. hefte med ”Jydsk på Næsen”; 2. Fidula (et tysk ensemble).
Ska' vi danse MIXERS 1
SKA’ VI DANSE Les Lanciers. Forstudie til Lanciersbogen (WH 1980).
LANCIERSBOGEN. Udførlige beskrivelser af de fem ture. Becifrede noder (Bogan 1996).
Den mest udførlige bog på dansk om den dans, der nu til dags stort set kun kendes i Danmark.
Gennemgang af dansens begreber, opbygning og trin. Noder også til dansens oprindelige musik.
Historiske afsnit om såvel dansen, om dens musik og om de enkelte ture.
Dansebeskrivelserne er illustreret med små diagrammer, de historiske afsnit med samtidige billeder.
Musik: Mange muligheder: f.eks. CD’en ”Baldanse” og kassettebånd med Uldumspillemændene
Udgivelser rettet mod konservatorieundervisning. Privat tryk
Rytmekompendium for Konservatoriestuderende. 1988, rev. 1995 og 2002, 48 sider. Grundlæggende indføring.
Hommage á Jersild. 2000, 40 sider. Afsnit for afsnit supplerende øvelser til Jørgen Jersild: Lærebog i Rytmelæsning.
2-hånds-rytmer. 1984, udvidet 1997, 28 sider.
Skæve & vekslende taktarter. Tidligere udgaver samlet og revideret i 2000, 48 sider.
Bim-bam-bum (Bladsang og funktionsharmonik) 1999, 52 sider. Henvendt til 1.-årsstuderende.
Bladsangskompendium ("Harpe-") 1981, 36 sider.
Bladsangskompendium ("Kærlighedsromancer") 1983, 20 sider.
Bladsangskompendium ("Fly") 2001, 32 sider. Henvendt til sidsteårsstuderende.
Bladsangskompendium ("Bidominanter") 1999, 12 sider. Akkordsyngning.
Bladsangskompendium (Blyants-) 1999, 12 sider. Atonal bladsang.
Melodisk polyrytme, 1985, 8 sider (supplement)
Tvestemmigt 1981, 20 sider. Optræning i at synge én, spille en anden stemme.
Nøglebogen 1983. 36 sider. Øvelser i alt- og tenor-nøglen.
Til danske Folkedanseres lederkursus i Bjerringbro:
Musikorientering for Folkedanseledere 1983. Kompendium.
.
Radio- og TV-produktioner
At danse folkedans. TV-udsendelse med instruktion i danske danse (DR-TV 1980).
Indslag med jugoslaviske danse i ”Kanal 22” (DR-TV 1980).
Klaver-løvekulen 1. Radiocauseri omkring wienervals med gamle pianister (DR-radio 1982).
Klaver-løvekulen 2. Radiocauseri omkring amerikansk klaver-romantik (DR-radio 1982).
Lanciers. TV-udsendelse om dansens udførelse og historie (DR-TV 1984).
Lanciers. Radioudsendelse om dansens og musikkens historie (DR-radio 1991).
CD-indspilninger
Opera Bambini. Klaverakkompagnerede børnesange mv. – med Inger Aarup og Thomas Späth (2007). |
